Senior nyheder
19. juni 2011 - 19:02 af: Alexander Witved
Måske kiksede oprykningen, men det var i bund og grund heller ikke den, som damerne mest fokuserede på, det var mere den udvikling man gennemgik fra kamp til kamp
? Der sad de i en rundkreds og lignede faktisk nogle, der ikke var påvirkede af at man lige havde fået en sæk på 4-1. De virkede faktisk meget selvtilfredse og deres udsendte medarbejder fandt dette stærkt chokerende. Men havde man kendt historien, havde man vidst det hele, så havde forklaringen været forståelig.
For hun har udført et meget stort stykke arbejde, Mette Greve Olesen.
Titlen af spiller blev udskiftet med titlen af cheftræner og det har hun faktisk gjort fremragende. I sidste sæson gik det katastrofalt for damerne, hvor nederlag var dagligdag - i dette forår var oprykning og netop opgøret mod AIA det som alle talte om i lang tid.
Virkeligheden...
Men så gik det galt. Ikke i sidste runde, men langt, langt tidligere. For den såkaldte virkelighed, som undertegnede gang på gang har refereret til, var mere end rigeligt for at damerne gik i koma. Fra at have leveret varen, måske ikke målmæssigt, men man lukkede ikke mål ind og i den anden ende scorede man de nødvendige kasser, gik det hele i stå.
Hvorfor er et godt spørgsmål, sandheden er måske at det at skulle rykke op, påvirkede alt for meget.
Historien er måske at de sejrede på en anden måde, end den en reporter som undertegnede forstod. Måske var den største sejr, at man fra kamp til kamp udviklede sit spil. At skader og konstante afbud ikke for alvor påvirkede forsvaret, men omvendt heller ikke gjorde offensiven stærkere!
Stærkt forsvar
I hele sæsonen lukkede man kun 11 kasser ind, men scorede til gengæld også kun 22. Men konceptet på banen var simpelt og spillerne forholdte sig til det. Det var ikke smukt, men simpelt og direkte pasningsspil, med hurtige og lange afleveringer frem mod angriberne og endelig historien om et forsvar, der simpelthen ikke kunne lirkes op!
Spillet på banen i de sidste par kampe, blev meget ofte forkrampet. Troen og skarpheden forsvandt og det samme gjorde den teoretiske tro på oprykning. Måske fordi damerne inderst inde ikke vidste hvad de rykkede op til og måske sletter ikke var klar til det.
Men alligevel skal holdet roses. Roses for indstillingen, for at have udviklet sig fra kamp til kamp, for at have drømme man jagtede og for i sidste runde at have fået rigtig mange til at komme forbi på bane syv og bakke holdet op i håbet og troen på en oprykning.
Det kan godt være at oprykningen kiksede, men med den vanvittige udvikling holdet har præsteret, skal der fra Stautrup Fodbold.dk lyde et varmt tillykke med en flot sæson. Måske ikke med en oprykning, men for en lærerig sæson, hvor alle fandt ud af, hvad der kræves, hvis man vil højere op i hierarkiet.
Endnu engang tillykke!