|
| En samlet fodboldklub Klub nyheder 15. september 2011 - 14:17 af: Jan Mønsted Jensen Der indkaldes hermed til informationsmøde i fodboldklubben for alle ungdom og senior medlemmer
Søndag den 9. oktober kl. 10 Der indkaldes hermed til informationsmøde i fodboldklubben for alle ungdom og senior medlemmer Søndag den 9. oktober kl. 10
I 2010 blev en sammenlægning drøftet på begge afdelingers generalforsamlinger. Her var der en støtte til tanken og der blev nedsat en arbejdsgruppe med medlemmer fra begge bestyrelser. Denne arbejdsgruppe har nu fremsat et forslag til en ny samlet klub og dette forslag er accepteret af både ungdom og senior bestyrelserne i september i år.
Forslaget indeholder:
1. Visioner for den samlede klub, herunder de udfordringer vi skal møde i en by i vækst.
2. Ny organisering og arbejdsfordeling i en samlet klub.
3. Oplæg til driftsbudget model
4. Overvejelser om formueforhold
5. Tanker om bestyrelsens sammensætning i en samlet klub.
6. Køreplan for opløsning af de eksisterende afdelingsbestyrelser og stiftelse af ny samlet klub.
Det er disse punkter vi gerne vil drøfte med alle interesserede medlemmer.
Så mød op og få indflydelse og hjælp os til at finde den helt rigtige løsning til gavn for nuværende og fremtidige medlemmer og frivillige i klubben.
Hvis der kan opnås enighed om det, er tanken, at en ny samlet klub skal være i drift til årsskiftet. |