stautrup

Løbeprogram

Senior nyheder
14. december 2011 - 15:14 af: Kristian Krog

Her er en lille opfordring til alle som ønsker en blid opstart i Januar.

Knap er sæsonen slut før en ny opstart truer i det fjerne.
Jeg vil gerne som ny mand i Stautrup IF takke for den gode modtagelse jeg har fået, både i form af samtaler før min ansættelse som 1. holdstræner og i de møder vi har haft efterfølgende for at planlægge noget af næste år.
Jeg glæder mig utrolig meget til at lære mange nye ledere, spillere og folk omkring Jeres nye klub, Stautrup IF at kende.
Som tidligere skrevet så er sæsonen knap slut før det er jul og en ny opstart ligger for døren.
Jeg under Jer alle denne lille pause til at få noget godt at spise, drikke og bare slappe af -- MEN tænk over hvor hurtigt det går den forkerte vej med vægten og lungerne og hvor lidt der faktisk skal til for at holde sig i gang.
Nogen af Jer spiller garanteret indendørsstævner hen over vinteren, men tænk og lyt til Jeres krops signaler når/hvis den fortæller Jer at lysken og ryg gør ondt. Det er træls at blive sat grundigt tilbage i opstarten fordi overbelastningsskaderne ligger og lurer under overfladen, inden vi er gået i gang.
Nå, ikke flere moraltaler fra min side, men bare et lille løbeprogram som kan følges hen over julen og nytåret til vi mødes i starten af januar.

Løb 2 gange om ugen.
1. gang løbes der i stabilt tempo med pulsen under kontrol i 15 min, derefter rask gang i 5 min og afsluttende med 15 min. løb igen, med pulsen under kontrol 
2. gang bruges der 10 min. på småløb og gymnastiske øvelser for at blive varm til derefter at starte på løb i 2 min. med 80 % af maxfart, derefter 3 min. rask gang -- dette gøres 5 gange ialt.
Til sidst vil jeg gerne benytte lejligheden til at ønske Jer alle og Jeres familie en glædelig jul og et godt nytår.

Med venlig hilsen

Peter (og Martin)

P.S. Opstart for alle med ambitioner om 1. eller 2. holds fodbold, bliver søndag d. 8. Jan. fra kl 18.00 - 20.00 på fredensvangs kunstofbane. Nærmere info herom tilgår på et senere tidspunkt.
0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar