stautrup

Sejr til U21 holdet

Ungdoms nyheder
17. august 2010 - 10:55 af: Mick Samantha Andresen

En fortjent 4-3 sejr kom i hus på udebane mod Hornslet mandag aften, men der var spænding helt til det sidste!

U21 holdet fik en sejr i deres første kamp. Vi mødte Hornslet på udebane og det blev et målrigt opgør. Kampen endte med en 4-3 sejr til de grønne.
Kampen startede ellers med en hurtig scoring til Hornslet efter bare 2 minutter. Herefter udlignede Fredde til 1-1 efter ca. 15 min.
Herfra satte vi os på kampen og skabte flere chancer. Desværre var det Hornslet, som bragte sig foran 2-1 lige før halveg.
I halvegen snakker vi om, at vi skal til at være mere direkte og spille bolden rundt med mere omtanke og i et højere tempo.
Vi dominerer fuldstændig 2. halveg, men alligevel er det Hornslet, som scorer til 3-1. Det slog os dog ikke ud og først reducerer Lasse til 2-3 inden Fredde selv følger op på sit brændte straffespark og udligner til 3-3.
I overtiden lykkedes det os at tage alle 3 point efter et følt frispark fra Lasse Gross, som Fredde eksekverer på fornem vis. Herligt og et udtryk for god moral efter at have været bagud 1-3.

Det var et utroligt ungt hold vi spillede med og alle mand skal roses for en godkendt indsats. Alligevel skal de 3 ungseniorer Søren Gam, Lasse Gross og Fredde roses for at vise de helt unge spillere vejen gennem hele kampen. Daniel Østergaard var mest iøjnefaldende af de yngste.

Vi spiller vores 2. U21 kamp på mandag på hjemmebane i lokalopgøret mod Viby.

/Mick A.
0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar