stautrup

Seminar for Drengetrænere

Ungdoms nyheder
1. april 2011 - 14:57 af: Mønne

Som noget helt nyt er DBU Jyllands seminarer for drengetrænere kortet ned og placeret en hverdagsaften. Den ændring er populær hos de jyske drengetrænere, som i år bl.a. kan møde en tidligere landsholdsspiller.

Hvis du har tre timer, så har vi ny inspiration til drengetræningen.
I år er DBU Jyllands drengetrænerseminarer nemlig kogt ned til en enkelt hverdagsaften, så du kan få opdateret værktøjskassen uden at skulle sætte dagevis af til det.
Og det tiltag er faldet i god jord hos de jyske drengetrænere.
Således har mere end 100 allerede har tilmeldt sig et af seminarerne, som er særligt målrettet U-13 til U-15 drengetrænere.
De tre seminarer foregår enten den 27. april i Gandrup, den 28. april i Løgumkloster eller den 3. maj i Bording, og du kan stadig nå at tilmelde dig.

Hurtigt hoved - hurtige fødder
Den 3. maj i Bording er det den tidligere landsholdsspiller, Asbjørn Sennels, som vil undervise deltagerne.
Under temaet "Hurtigt hoved, hurtige fødder - den moderne fodbolds krav til tekniske grundkompetencer", vil du bl.a. få eksempler på øvelser, der i højt tempo opøver de dribletekniske færdigheder.

Læs mere her
0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar