Senior nyheder
9. november 2010 - 10:22 af: Mick Samantha Andresen
Fodboldåret er slut og det er tid til at kigge lidt tilbage.....
For 1. holdets vedkommende blev 2010 et meget anderledes år. Det der indtil videre var gået lige efter planen blev pludselig meget sværere i klubbens første sæson nogensinde i Serie 1. Vi klarede den ikke og i efteråret var vi tilbage i Serie 2. Her opnåede vi en godkendt 3. plads, men samlet set har fodboldåret 2010 været under, hvad vi kunne forvente. Det skal jeg være den første til at indrømme. Jeg er dog helt overbevist om, at vi går en bedre tid i møde. Truppen er ved at have den helt rette sammensætning og kan vi bevare denne til foråret, så SKAL vi igen kunne gøre os gældende i kampen om oprykning til Serie 1.
Det er på sin plads at takke to afgående bestyrelsesmedlemmer. Per går af som Formand og Bechmann går af som kasserer. Disse to er jo om nogen 2 store klubmennesker og vi skylder dem en kæmpe tak for alt det arbejde, de har udført for klubben. Personligt har jeg nydt det tætte samarbejde vi har haft de seneste år. Jeg ved dog også, at de også i fremtiden vil være med til at hjælpe klubben videre og det har vi også brug for.
Som en sidste svada, vil jeg tillade mig at gentage nogle af de ord, som jeg brugte til afslutningsfesten i lørdags. Denne klub fungerer kun fordi der er en masse mennesker, der ligger deres liv og sjæl på Søholmvej 4. Uden dem kunne vi andre ikke komme og gå på den måde, som vi kan det idag. Alle de goder, som vi har i dag, er ikke hverdag i alle andre klubber og slet ikke i klubber, hvor klubbens førstehold "kun" spiller i Serie 2. Derfor er det vigtigt, at vi alle værdsætter dette og husker at takke de mange frivillige for deres store indsats. Jeg føler mig helt overbevist om, at det vi i denne sammenhæng giver - får vi 100 gange tilbage. Og det kræver altså ikke ret meget af os andre.
Vi er afhængige af hinanden og derfor skal vi alle kunne være der og være glade for at komme derude. En start hertil er, at vi behandler hinanden med respekt og taler pænt til hinanden.
Med disse ord ønskes i alle en rigtig tidlig Glædelig Jul og et Godt Nytår.
/Mick A.