|
| U/14-drengene viste rette indstilling mod Åbyhøj Ungdoms nyheder 20. august 2011 - 20:19 af: Alexander Witved
Fremtidens unge Stautrup-spillere viste vilje, teknik og oprejst pande - trods nederlag til en bedre modstander
Fodbold kan engang imellem få en helt ny mening, hvis ellers man følger den rette aldrig og tager de rette briller på. Stautrup Fodbold.dk tog forbi Morfar Park for at følge U/14-drengene og kunne notere sig at talenterne er der og gerne vil det... • Teknik på et flot niveau, en arbejdsindsats der siger spar to og kommunikation som selv seniorer kunne lære noget af. Jo, fremtiden for en klub som Stautrup er sikret, hvis de drenge der denne lørdag løb rundt på Morfar Parks smukke græstæppe også er der, når de skal op i seniorårgangene - for kvaliteten i spillet var absolut til stede.
Desværre bliver det denne lørdag formiddag til et klart 4-0-nederlag mod Åbyhøj, men det er nu ikke for at dvæle ved dette, at deres udsendte er taget til kampen. Det handler meget mere om talenterne, se dem, vurdere dem og ikke mindst mærke stemningen omkring dem. De vil det her...
For det er noget særligt at overvære sådan en U/14-drengekamp i Mesterrække B.
Ikke mindst fordi det er her evnerne for alvor bliver testet. Er spilforståelsen der, er engagementet der, er viljen der - er der spillere der træder i karakter og hvad med modgangen, kan de håndtere den eller går de ned, hvis de kommer bagud.
Da undertegnede ankommer er stillingen godt nok 0-0, men hurtigt føres man ind i disse drenges fodboldverden. De vil noget. Afleveringerne ligger godt, kommunikationen er der og vindertyperne markerer sig konstant. Bemærkningerne flyver omkring, det samme gør opbakningen fra forældrene og det virker til at smitte af. Der tackles...
For der arbejdes for det. Der løbes i en grad, så det er en fornøjelse, der tackles igennem - hvis altså man er fysisk stærk nok - og man oplever teknisk niveau som overrasker undertegnede. Afleveringerne har modtager, hvis ikke de ligger som de skal, tages der ansvar og spillerne viser imponerende fodboldspilforståelse.
Som første halvlegen skrider frem, er det dog tydeligere og tydeligere at gæsterne fra Åbyhøj vinder mere og mere in og at hjemmeholdet har det meget svært. Returløbene bliver sværere og sværere og keeperen hos hjemmeholdet leverer rigtig mange flotte redninger.
Stillingen er 0-0 ved pausen, men det mest fascinerende er faktisk at opleve hvordan indstillingen er. Den er meget seriøs. Det her er drenge der udstråler at de vil noget. De tror på det. De er klar over at modstanderen er svær, men man kan tydeligt hører på kommentarerne at de ved hvad det drejer sig om og det er helhjertet.
- Få nu nogle afslutninger af sted angribere, vi har sletter ikke testet dem endnu, forklarer cheftræner Michael Leth Jensen.
- De er altså fysisk stærke dem her, men midtbanen skal også løbe med tilbage, konstaterer en af dem der ser rigtig tændt ud. Ærgerlig 0-4
Anden halvlegen bliver desværre ikke nogen stor oplevelse for disse drenge. Sidste weekend vendte de 0-3 til 4-3 ude over Grenaa, men denne gang må de desværre inkassere en øretæve på 4-0, men det handler halvlegen sletter ikke om. Selvfølgelig gør dette nederlag ondt og selvfølgelig oplever man løbende som halvlegen skrider frem, at lysten og motivationen langsomt forsvinder - men helt ærligt, når modstanderen på 16 minutter laver fire kasser, så gør det altså ondt!
Det fascinerende er dog alligevel, at drengene i forhold til kræfter, ressourcer og evner bliver ved og selvom ansigterne tydeligt viser frustration og skuffelse, kæmper de videre og en enkelt gang i anden halvleg spiller de sig igennem til en kæmpechance, desværre smutter den forbi den fjerneste stolpe... Træneren er på
Fra trænerens side er der dog hele kampen igennem stor opbakning og det er tydeligt at mærke, at han også tydeligt kan se det enorme potentiale der er på banen.
- Kom nu drenge, få bolden skudt væk, prøv nu at tackle dem, tro nu på at I godt kan være med i denne kamp, godt spil forsvar, er nogle af bemærkningerne der kommer fra sidelinien.
I sidste sæson spillede gutterne i drenge A, dengang varede kampene ti minutter mindre, omvendt vandt man de fleste af kampene overlegent og det mærker man tydeligt efter opgøret ikke var noget der huede dem.
Tre af spillerne fra kampen, Benjamin Rian, Christian Thrige og Peter Ovesen, allesammen 13 år, kom med deres analyser efter kampen: Lige kamp
- Vi spiller en meget lige kamp, de er heldige med deres mål, starter Christian Thrige op.
- Vores midtbane fungerede desværre ikke helt optimal, men Åbyhøj var jo også gode og i angrebet var vi desværre heller ikke helt skarpe nok, konstaterer en ærgerlig Benjamin Rian.
- Ja, de fik nogle heldige mål, bakkede Peter Ovesen op.
De alle tre er enige om at det er skønt med de udfordringer der er i mesterrække B:
- Sidste sæson vandt vi jo alt for nemt med 5-1 og lignende, det var ikke sjovt, ofte rørte vores keeper jo ikke engang bolden, nu varer kampene ti minutter længere og samtidig med dette kan man mærke at niveauet er hårdere - det er fedt, konstaterer alle tre. - I taber i dag, men er I oppe på hesten igen i næste uge?
- Selvfølgelig er vi det, dette nederlag slår os ikke ud, sådan er det jo når man er i mesterrækken, forklarer de alle tre.
Så fremtiden ser fantastisk ud for dette kuld fodboldspillere og Stautrup som helhed... | |