Senior nyheder
6. maj 2011 - 22:01 af: Alexander Witved
Tre spændende hjemmekampe er på menuen, mens U/17-drengene skal rejse sig
Hvad gør man når sommerens nærmer sig, i hvert fald temperaturmæssigt og man ikke helt hvad man skal give sig til. Solen står smukt på en mere eller mindre skyfri himmel og i det fjerne dufter der smukt af grøn græs og larmen af fodboldspillere høres der også.
Jamen hvorfor ikke tage forbi Søholmvej og overvære noget spændende fodbold.
Serie 2 møder hjemme Tørring/Ølholm, serie 3 tager imod Odder IGF og søndag møder damernes serie 2 AIA/Tranbjerg i et topbrag af de store.
Det er bare at komme derned. Stautrup.dk vil så vidt muligt dække alle tre kampe og såmænd også være på besøg i Tranbjerg, hvor U/17-drengene skal have vendt en mindre nedtur og gerne have point i drenge B.
Det skal siges at alle seniorholdene ligger stærkt til i toppen, er kendt som hold med masser af mål på menuen og hvis man er sulten eller tørstig, serveres der lækre pølser og brød - ja såmænd også en fransk hot dog - og øllene er dejligt kolde, så ja stemningen bør være der.
Lad os få buhet af nogle modstandere, få diskuteret nogle dommerkendelser og støtte de hjemklædte grønblusede spillere til nogle flere sejre, spillerne værdsætter al opbakningen og her på sittet gives der fyldestgørende referater, både spillere og trænere og skulle du som læser have en historie, så kig efter reporteren, han er altid frisk...
Nyd weekenden, men kig forbi Søholmvej, vi gør klar til en stor fodboldweekend - husk lige; græsset er ikke altid grønnere hos naboen...!