Frederik »Frede« Hansen. Frede er nok ikke uden for fodboldklubben Stautrup noget stort navn, men den spinkle angriber på 19 somre, har for længst bevist over for alle på Søholmvej, hvad det er for en hurtigløber de har i førsteholdstruppen.
Men hvordan kan så god en fodboldspiller være i en lille ydmyg klub som de grønne, Frede forklarer;
Opvokset i byen
- Jeg er vokset op i byen og har alle mine nære venner og bekendte i klubben. Elsker at færdes her og derfor har det naturligste været at være hvor man føler sig hjemme, smiler han.
- I serie 2 var du jo overlegen, rygterne sendte dig på et tidspunkt til Brabrand ? havde det noget på sig?
Vil altid være rygter
- Der vil nok altid være rygter, men om de har noget på sig, det skal jeg ikke kunne sige, smiler han og tilføjer hurtigt:
- Så længe, det er gået så godt som det er gået i Stautrup, så har jeg ikke haft andre klubber inde i billedet, i det år jeg har spillet på seniorniveau, forklarer han.
Bedst på toppen
Han er typen der har det bedst på toppen, hvor fokus enten er at skulle bruge sin hurtighed eller at få gode indlæg, som han så kan arbejde med. I sidste sæson i serie 2, blev han oftest kastet for løverne når modstanderne var møre.
- Det var en af del optakten og planlægningen. Vi ventede til vi havde kørt modstanderen træt og så slog vi ellers til. Jeg kunne ofte løbe fra dem og det gav jo bonus, konstaterer han.
- Hvordan tror du serie 1 bliver for jer?
Serie 2 er sværere
- Det bliver selvfølgelig meget sværere end serie 2, det siger sig selv. Intensiteten og tempoet er højere og samtidig med dette, vil boldomgangen og pasningsspillet nok også være bedre, så det bliver svært, men jeg tror klart på at vi kan klare det.
- Bliver du topscorer igen?
- Det ved jeg ikke. Altså er topscorerlisten som sådan ikke nødvendigt for mig, bare vi overlever, forklarer han.
- Du har været meget skadet, er det noget du frygter igen i serie 1?
Håber på mindre skader
- Lysken har jo drillet en del og i den første sprint efter ferien drillede den igen, men når vi først kommer ordentligt i gang og for alvor får spillet nogle kampe, håber og tror jeg på at det bliver bedre, forklarer han.
- Er Frede mere sulten end klubben kan tilbyde ham?
- Nok på sigt, men jeg er kun 19 år og nyder at være her og serie 1 er jo også lige nu et godt højt niveau. Sidste gang fik jeg kun de sidste to kampe, men fodboldsulten er jeg da, men den stiller klubben så rigeligt, forklarer han med et smil på læben.
Har fået en kompetent træner
- En ny træner er kommet til, hvad er dine indtryk?
- Vi mistede en kompetent en, men har absolut fået en ligeså kompetent ind. Nu skal han have noget tid og mulighed for at vise os hans planer og ideer, så indtrykkene er gode. Han virker til at være dygtig, forklarer Frede.
- Du er blevet udnævnt til viceanfører, hvordan er det?
- Stort og dejligt. Anerkendelse er dejligt og så har man bare lyst til at give sig endnu mere på træningsbanen. Jeg er glad for den tillid, forklarer han.