Klubnyheder

Morfar Park har brug for dig

10. april 2015, 10.09
Opfordring: Stik snablen ned i din virksomheds pengekasse og scor selv en slat penge for besværet

Morfar var en gammel herre, da han lagde navn til de græsplæner nær Brabrand-søen på sydsiden, som vi i Stavtrup i dag kalder Morfar Park.

Dengang havde alle de lokale virksomheder og firmaer sat sig for at støtte klubben med flotte skilte rundt omkring de frodige græsarealer.

Men som gamle morfar, så forgår de gamle og nye kommer til.

Med tiden har Facebook, medarbejdertilfredshed og arbejdspladsvurderinger krævet sin del af små virksomheders budget. Det er ikke blevet til så megen støtte til de lokale foreninger, som der var tidligere.

“Den tendens er ved at vende, og nu er Corporate Social Responsibility (CSR) blevet noget, alle taler om og forholder sig til. Både ude i verden men også helt nærlokalt”, siger formand Peter Kaarup og fortsætter:

“Der er budgetter i alle virksomheder til at støtte de små foreninger, men Stautrup Fodbold har brug for din hjælp til at få pengene ud at arbejde til gavn for ikke mindst byens mange børn og unge: Spørg din arbejdsgiver, om der ikke er nogle penge på budgettet til at støtte en god gammel og hæderkronet fodboldklub i nærmiljøett”, siger Stavtrup-formanden.

Stavtrup er en lille enklave tæt på Aarhus uden de store virksomheder men med næsten 4.000 ressouce- og købestærke borgere, der gerne støtter virksomheder, der støtter dem og den klub, der giver deres børn og dem selv et (klub)liv.

Klubben tilbyder enhver, der skaffer sponsorer til klubben et klækkeligt finders fee og optagelse i byens grønne bog.

Hvis du tror, du kan bidrage, så kontakt vores formand Peter Kaarup på mail: formand@stautrupfodbold.dk

Klubnyheder