Klubnyheder

Klubsamarbejde mellem Stavtrup IF og Viby IF

5. august 2019, 17.28


I dag starter Stavtrup IF og Viby IF formelt et nyt klubsamarbejde for de nye U13-drenge. Se vedhæftede pressemeddelelse.

Forberedelserne til klubsamarbejdet har været i gang igennem hele sidste sæson, hvor de daværende U12-drenge har trænet sammen fast en gang i ugen, og hvor der også i mindre omfang er blevet udlånt spillere i forbindelse med kampe og træningslejr.

Målet med samarbejdet er, at vi fastholder flest mulige spillere på årgangen, og også gerne at vi får et så godt tilbud, at vi kan tiltrække flere spillere. Vi håber at blive nok til at kunne tilmelde to 11-mands hold, når drengene efter jul overgår til at spille 11-mands fodbold.

Til Limfjords Cup i starten af sommerferien deltog vi første gang med to blandede hold fra de to klubber. Begge hold nåede finalen i B-slutspillet, og det var en vigtig og rigtig god oplevelse for integrationen mellem de to grupper af drenge, som har taget rigtig godt imod det nye samarbejde og deres nye holdkammerater.  

Træningen starter i dag mandag i Stavtrup IF. Tag rigtig godt imod de nye ansigter fra Viby, når I møder dem i klubben, så alle føler sig velkomne.

Hjemmekampene for de to 8-mands hold i efteråret (Liga 2 og Liga 3) vil alle blive spillet i Stavtrup.

De bedste fodboldhilsner fra trænergruppen:

Torben Sand
Stephan Bruhn
Martin Stærk 
Jens Christian Nielsen
Christian Holch

pressemeddelelse

Klubnyheder